25. feb 2008
Nyhedsbrev fra FOODobserver.dk
Tjek på branchens vigtige begivenheder?
Var der noget du ikke fik læst?
Søg fritekst, på periode eller kategori i vores artikelarkiv
BioFach kårer Danmark som årets økologiske land 2009
22.02.08:
Når verdens største økologiske messe, BioFach, slår dørene op i 2009, vil det være med fokus på dansk økologi. Messeledelsen kårede nemlig i går - på åbningsdagen for BioFachs 2008-udgave - Danmark som årets økologiske land i 2009. Det skriver Økologisk Landsforening, der i samarbejde med Landbrugsraadet og den danske ambassade i Berlin, har organiseret den danske deltagelse på messen.
Arla Foods indgår samarbejde med det norske mejeriselskab Tine
18.02.08:
Arla Foods oplyser, at samarbejdet med norske Tine om produktion og afsætning af valleproteiner til fødevareindustrien uden for Europa indebærer, at Tine investerer 300 mio. norske kr. i et anlæg til fremstilling af valleproteinkoncentrat. Arla Foods tilbyder know-how i forbindelse med etableringen og skal desuden stå for afsætningen af valleproteinkoncentratet til fødevareindustrien uden for Europa.
Fra tema Råvarer
Global appetit på økologiske produkter for 40 mia. dollars
21.02.08:
I dag åbner verdens førende messe for økologiske produkter, BioFach 2008 i Nürnberg i Tyskland. Messen har et særdeles internationalt tilsnit, således kan den mønstre over 2.500 udstillere, hvoraf to tredjedele er udenlandske, og dertil kommer at man forventer i størrelsesordenen 45.000 besøgende fra mere end 110 lande. Og forventningerne til messen er store, takket være det boom i interessen for økologiske produkter, som man oplever i store dele af verden.
Fra tema Ingredienser
Bredt sortiment af chokoladevarianter
19.02.08:
På Foodexpo 2008 præsenterer Puratos et bredt sortiment af chokoladevarianter fra Belcolade. Varianterne har navnet Selection, hvis de indeholder 50-60 procent kakao, Superior, hvis de indeholder 60-70 procent kakao, og Supreme, hvis indholdet af kakao er på 70 procent.
Fra tema Procesudstyr
Opskærings-, veje- og pakkeudstyr til butikken
25.02.08:
Scanvægt præsenterer en række nyheder, herunder virksomhedens nye generation af automatiske veje-, pakke- og prismærkningssystemer, på FoodExpo. Samtidig vil der være lejlighed til at se virksomhedens brede produktprogram af udstyr til vejning, pakning, prismærkning, etiketdesign, sporing og opskæring i detailhandlen.
God kaffe er med mælk
18.02.08:
Ifølge Merrild Coffee Systems A/S er tendensen klar: Det er slut med sort kaffe i en hvid kop. Danskerne vil have god kaffe, og den skal helst være med mælk. Hele 90 procent af den kaffe, der drikkes i Danmark, er med mælk. Stærkt inspirerede af italienske himmelstrøg drikker vi spændende kaffespecialiteter som cappuccino, caffé latte, macchiato og espresso. Kaffe er blevet et livsstilsprodukt, og derfor bliver kravene til kaffen også stadigt større – uanset om den nydes på cafeer og restauranter eller på arbejdspladsen.
Færdigvarer
Naked Fruit – ny, frisk og helt naturlig drik
20.02.08:
Blandt nyhederne på Foodexpo 2008 er en ny serie af danske, sunde og helt naturlige most og smoothies af frugtsaft. De nye drikkevarer hedder Naked Fruit og kommer fra Ørbæk Most på Fyn.
Fem nye økologiske produkter fra Kohberg
20.02.08:
– Markedet for økologiske produkter er i de senere år eksploderet, og ikke mindst de økologiske fødevarer har virkelig fået vind i sejlene. Økologi er ikke længere noget kedeligt, som ligger i en brun pose henne i hjørnet. Der er fuld fart på og forbrugerne bliver i højere grad opmærksomme på økologiske varer på hylderne, påpeger Kohberg, der på Foodexpo præsenterer fem nye økologiske produkter.
Ændring af dit abonnement
Afmeld nyhedsbrev